| |
Boldsen Industriel Design
Boldsen Industriel Design er egentligt startet som en traditionel industriel design virksomhed. Med denne baggrund har vi derfor en ganske anden indgangsvinkel til interaktive medier end et internet- eller reklamebureau.
Vi anvender en stor del af vores tid på at udvikle nye løsninger, der i øvrigt teknisk/kreativt/designmæssigt er langt foran, hvad man umiddelbart kan finde på webwalk. Udover hvad man kan finde på webwalk.dk, udvikler vi også tematiserede sites, der grundlæggende bygger på de samme teknologier, men har sit eget liv, og derfor ikke nødvendigvis vil optræde i sammenhæng med webwalk.
Vi beskæftiger os dog også stadig med industriel design, og i den forbindelse indgår 3D modelering og visualisering som en helt naturlig del. Nogle af vores fremtidige VR-sites vil da også indeholde en kombination af VR-optagelser og 3D.
Vi adskiller os blandt andet fra andre internet leverandører ved, at vi ikke går efter laveste fællesnævner (båndbredde eller computer) for at tækkes alle nuværende brugere af Internettet. Denne holdning grunder i, at vi designer web løsninger, der er fremtidsrettede med en stor andel af rich media indhold, der giver en mere interaktiv og visuel oplevelse, end der typisk ses på internettet.
|
|
Om WebWalk.dk
WebWalk er et produkt af Boldsen Industriel Design.
Den grundlæggende idé bag webwalk er muligheden for at opleve et interaktivt miljø, skabt på basis af fotografiske optagelser.
På webwalk.dk findes der i øjeblikket mere end 700 VR-panoramafilm. Panoramafilmene er fra ca. 100 forskellige virksomheder samt gader og torve mv.
På udvalgte steder findes der film, VR-panoramafilm med retningsbestemt lyd, VR-video med levende billeder og lyd. Der findes også en del interaktive objektoptagelser, hvor brugeren selv kan dreje et objekt rundt og betragte det fra en ønsket synsvinkel.
Hovedparten af det nuværende materiale er optaget i Århus og omegn. Der vil løbende blive tilføjet yderligere matreriale fra andre lokaliteter.
Samarbejdspartnere: Tourist Århus og aarhus.dk.
|
|